Tjekliste til baggrundsresearch, før du beslutter dig for at tage af sted

Mange begynder at researche, efter de har aftalt et besøg. Det giver ofte en travl aften før afrejsen og en fornemmelse af, at man ikke rigtig ved, hvad man skal spørge om. En tjekliste, du går igennem før beslutningen, vender rækkefølgen om: først finder du ud af, om emnet kan bære en tur, og derefter planlægger du selve turen.

I mit arbejde som underviser i kildevurdering ser jeg det samme mønster hos begyndere hver efterår. De er nysgerrige og motiverede, men har sjældent en klar grænse for, hvornår baggrundsarbejdet er godt nok. Listen herunder er ikke et regelsæt, der skal følges slavisk. Den er en række spørgsmål, du kan stille dig selv, mens du sidder med dine notater og stadig har frihed til at sige, at du mangler noget.

Brug listen sammen med en blok papir eller et tomt dokument. Skriv svaret ud for hvert punkt, også når svaret er nej. Et ærligt nej er mere værd end et hurtigt ja, for det fortæller dig præcis, hvad du skal arbejde videre med, før du kontakter en kilde eller kører af sted.

Det første punkt handler om størrelse. Et emne som lokal trafik eller unges fritid kan fylde hundrede reportager. Spørg dig selv, om du kan beskrive din vinkel i én sætning, der indeholder et sted, en gruppe mennesker og et spørgsmål, du gerne vil have besvaret. Kan du ikke det, er emnet endnu for bredt til at tage afsted med.

Prøv at skrive sætningen ned og læs den højt for en anden. Hvis lytteren straks stiller opklarende spørgsmål, er vinklen ikke skarp endnu. Det er helt normalt i begyndelsen. Afgrænsningen bliver ofte skarpere, når du har læst de første to eller tre baggrundskilder og opdager, hvad der allerede er skrevet, og hvad der faktisk mangler.

Husk også, at en afgrænsning kan justeres undervejs. Du behøver ikke låse dig fast for evigt, men du skal vide, hvad du udgår fra, når du forlader skrivebordet. Det gør det lettere at afgøre, om en ny oplysning i felten er relevant eller blot interessant, men uden for historien.

• Kan vinklen siges i én sætning?
• Er der et konkret sted eller en konkret gruppe?
• Ved du, hvilket spørgsmål reportagen skal besvare?

Næste punkt er fakta, du kan tjekke uden at forlade skrivebordet: årstal, navne, titler, tal og begivenhedsforløb. Notér hvor hver oplysning kommer fra, og om du har set den bekræftet et andet sted. En oplysning, der kun står ét sted, er en hypotese, ikke et faktum, og det bør stå tydeligt i dine noter.

Vær særlig opmærksom på tal og citater, der går igen fra tekst til tekst. De kan stamme fra samme oprindelige kilde og blot være gentaget, så de ligner flere uafhængige bekræftelser. Prøv at finde frem til den første kilde, hvis du kan. Det tager tid, men det er netop den slags grundighed, der gør forskellen, når du senere skal stå inde for det, du skriver.

Gem links, sidetal og datoer for, hvornår du har læst materialet. Det lyder som småting, men det sparer dig for meget tid, når du i slutningen af forløbet samler en researchmappe. Et ordnet notatark er også en hjælp for andre, der skal læse over din skulder eller give dig feedback.

• Er hver oplysning knyttet til en navngiven kilde?
• Har du forsøgt at finde den oprindelige kilde?
• Står der i noterne, hvad der er bekræftet, og hvad der ikke er?

Når fakta er på plads, kigger du på menneskerne. Hvem har viden om emnet, og hvem er berørt af det? Lav en kort liste med både dem, der ligger lige for, og dem, der ikke ofte bliver spurgt. Skriv ved hver person, hvad vedkommende kan bidrage med, og hvad vedkommende eventuelt har interesse i, at du skriver.

Det sidste er vigtigt, men ikke ensbetydende med mistro. Alle har et udgangspunkt, og din opgave er at kende det, før du lytter. En kilde med tydelige interesser kan sagtens være værdifuld, hvis du ved, hvordan du skal veje svarene. Det er bedre at vide det på forhånd end at opdage det, mens du skriver.

Overvej også, om du har mere end én stemme på listen. En reportage med kun én kilde bliver let til en gengivelse frem for en undersøgelse. Hvis du kun har fundet én person, kan det være et tegn på, at researchen skal fortsætte, før du beslutter at tage af sted.

• Har du mindst to forskellige perspektiver?
• Kender du hver kildes mulige interesse i sagen?
• Ved du, hvordan du kan kontakte dem høfligt og klart?

Et godt tegn på en færdig research er ikke, at du har alle svar, men at du kan sige, hvad der mangler. Skriv en kort liste over åbne spørgsmål, som du ikke kunne besvare ved skrivebordet. Disse spørgsmål bliver kernen i din interviewforberedelse, og de gør dit besøg målrettet i stedet for tilfældigt.

Skeln mellem huller, der kan lukkes med mere læsning, og huller, der kun kan lukkes af mennesker på stedet. Det første skal du lukke inden afrejse, det andet er grunden til at tage af sted. Hvis næsten alle dine åbne spørgsmål kan besvares ved at læse mere, er du måske ikke klar til at forlade skrivebordet endnu.

Det kan være uvant at skrive sin uvidenhed ned, men det er en styrke. Det viser, at du har overblik, og det hjælper dig med at stille åbne, ærlige spørgsmål uden at foregive viden, du ikke har. Kilderne mærker som regel forskellen og svarer mere villigt, når spørgsmålene er oprigtige.

• Hvilke spørgsmål kræver mennesker frem for dokumenter?
• Hvilke huller kan lukkes med mere læsning først?

Til sidst kan du samle det hele i en kort mappe, som du kan have med eller gemme digitalt. Den behøver ikke være lang. En side med din afgrænsede vinkel, en side med bekræftede fakta og deres kilder, en side med personer og deres mulige interesser og en side med åbne spørgsmål er ofte nok til at gøre forberedelsen overskuelig.

Mappen er også et beslutningsværktøj. Når du ser de fire sider ved siden af hinanden, bliver det tydeligt, om du er klar. Er én side næsten tom, ved du, hvor du skal arbejde videre. Er alle fire fyldt ud, kan du roligt begynde at kontakte kilder og aftale tid og sted for dit besøg.

I forløbet Baggrundsresearch ender du netop med en sådan mappe, og vi gennemgår den sammen, så du får konkret feedback på både indhold og opbygning. Det er ikke en prøve, du kan dumpe, men en måde at øve en vane på, som du får gavn af i alle senere reportager.

• Vinkel i én sætning
• Bekræftede fakta med kilder
• Personer og mulige interesser
• Åbne spørgsmål til besøget