Researchmappen: de redskaber vi bruger til baggrundsviden

Det første redskab i modulet er en søgelog. Det er et almindeligt ark, hvor du skriver dato, søgeord, hvor du ledte, og hvad du fandt. Det lyder kedeligt, men loggen sparer dig for at lede det samme sted to gange og gør det muligt at forklare, hvordan du er nået frem til en oplysning.

Mange begyndere søger i bølger og glemmer bagefter, hvilke ord der gav noget. Med loggen kan du se, at et bestemt søgeord ledte til en kommunal rapport, mens et andet kun gav gentagelser af den samme pressemeddelelse. Du lærer hurtigt at skifte vinkel i stedet for at skrive de samme ord igen.

Jeg beder altid eleverne om at skrive også de blindgyder ned. En søgning, der ikke gav noget, er stadig en oplysning: den fortæller, at emnet måske er dårligt dækket, og at du får brug for et menneske at spørge.

• Dato og søgeord for hver søgning
• Hvor du ledte: arkiv, database, hjemmeside
• Hvad du fandt, og hvad du fravalgte
• Hvad du stadig mangler at vide

Til hver kilde, du bruger, udfylder du et kildekort på én side. Kortet rummer titel, udgiver, dato, hvad kilden siger om dit emne, og hvad du selv har kunnet bekræfte et andet sted. Kortene bliver senere rygraden i din researchmappe.

Formen tvinger dig til at skelne mellem det, kilden hævder, og det, du ved. Når du skriver 'ifølge rapporten' i stedet for blot at skrive en påstand ned, vænner du dig til den afstand, en redelig reportage kræver. Det er en lille vane, men den slår igennem i hele din tekst.

Vi taler også om, hvem der har lavet kilden, og hvorfor. En årsrapport er skrevet af en organisation, der vil fremstå på en bestemt måde. Det gør den ikke ubrugelig, men det ændrer, hvordan du læser den.

• Titel, udgiver og dato
• Kildens egne påstande, med sidehenvisning
• Hvad du har bekræftet uafhængigt
• Spørgsmål, kilden rejser

Tredje redskab er en tidslinje over de begivenheder, dit emne handler om. Du tegner den i hånden eller i et regneark, og den skal vise, hvad der skete hvornår, og hvem der var involveret. Ofte opdager du, at to oplysninger fra forskellige kilder ikke kan passe sammen.

Den slags uoverensstemmelser er guld værd, før du tager af sted. De bliver til konkrete spørgsmål til dine interviewpersoner, og du undgår at møde op med en antagelse, der viser sig at være forkert. Tidslinjen gør også hullerne synlige: perioder, hvor du ikke ved, hvad der skete.

Eleverne fortæller ofte, at tidslinjen er det redskab, de overvurderede mindst. Den tager en halv time at lave og ændrer, hvad de spørger om.

Når du har samlet materiale, sorterer du det i tre bunker: det du ved, det du tror, og det du mangler. Metoden er enkel og kræver kun tre overskrifter på et ark eller tre mapper på computeren. Pointen er, at du ikke blander sikker viden med gæt.

Bunken med det, du tror, er den mest lærerige. Her ligger de ting, du har læst flere steder, men aldrig fået bekræftet ved kilden. I felten bliver netop de punkter dine vigtigste spørgsmål. Bunken med det, du mangler, bliver din arbejdsliste.

Vi øver sorteringen på et fælles materiale i undervisningen, så du kan sammenligne dine valg med de andre elevers og høre, hvorfor man placerede en oplysning forskelligt.

• Det jeg ved og kan dokumentere
• Det jeg tror, men ikke har bekræftet
• Det jeg mangler at finde ud af

Modulet slutter med en kort researchmappe på nogle få sider. Den samler dit kildekort, din tidslinje, de tre bunker og en liste over spørgsmål, du vil have med i felten. Den skal kunne læses af en anden på ti minutter og forstås uden din forklaring.

Mappen er ikke en aflevering for afleveringens skyld. Den er det, du rent faktisk har med under armen, når du tager af sted, og den viser, om du har researchet nok eller kun har læst meget. Jeg giver skriftlig tilbagemelding på, hvad der er solidt, og hvad der trænger til et tjek mere.

Mange opdager først her, hvor meget de ved. Andre ser, at deres vinkel hviler på en enkelt kilde, og får tid til at rette op.

Vi bruger papir, regneark og almindelige søgetjenester. Det er et bevidst valg: redskaberne skal være noget, du kan tage med dig ind i dit eget arbejde bagefter, uden at du behøver særlige programmer eller abonnementer.

Det vigtigste redskab er dit eget spørgsmål: hvad vil jeg vide, og hvordan ville jeg opdage, at jeg tog fejl? Alt det andet er hjælp til at holde styr på svarene. Hvis dit system gør dig langsommere end opgaven, er det for tungt.

Prøv metoden på et emne, du allerede kender lidt til. Så mærker du forskellen, når du sætter ord på, hvad du faktisk ved.