Start med at spørge, hvem kilden egentlig er
Når jeg underviser i kildevurdering, begynder vi altid samme sted: Hvem er personen eller organisationen, og hvad har den med sagen at gøre? Det lyder banalt, men mange elever springer det over, fordi kilden virker venlig, veltalende eller let at få fat i. Skriv navn, rolle og tilknytning ned, før du overhovedet vurderer det, kilden siger.
Spørg dig selv, om kilden har set tingene med egne øjne, eller om den videregiver, hvad andre har fortalt. En førstehåndskilde og en andenhåndskilde kan begge være nyttige, men de skal behandles forskelligt. I dit feltnotat bør der stå, hvilken slags kilde du har med at gøre, så du senere kan se, hvor tungt udsagnet kan bære.
Gør det til en vane at notere, hvordan du fandt kilden. Kom den fra din egen research, fra et tip eller fra en, der gerne ville have, at du talte med netop dén? Svaret siger noget om, hvor kritisk du skal læse resten.
- Navn, rolle og tilknytning til sagen
- Førstehånds- eller andenhåndskilde
- Hvordan du fandt frem til kilden
Tjeklisten: troværdighed, motiv og uafhængighed
Tjeklisten vi bruger på forløbet, har tre ben. Troværdighed handler om, hvorvidt kilden tidligere har haft ret, og om dens udsagn kan efterprøves andre steder. Motiv handler om, hvad kilden får ud af, at du skriver det, den siger. Uafhængighed handler om, hvor tæt kilden står på sagens parter, økonomisk, familiært eller fagligt.
Ingen kilde består med topkarakter på alle tre. En ansat har ofte god indsigt, men også en interesse i at tegne et bestemt billede. En ekspert på afstand er mere uafhængig, men kender måske ikke detaljerne. Pointen er ikke at frasortere kilder, men at vide, hvilken slags bias du arbejder med, og at sige det åbent til læseren.
Brug tjeklisten skriftligt. Når du sætter kryds og skriver en kort begrundelse ved hvert punkt, tvinger du dig selv til at tænke igennem i stedet for at gå på mavefornemmelse.
- Troværdighed: kan det efterprøves andetsteds?
- Motiv: hvad vinder kilden ved at blive citeret?
- Uafhængighed: hvem står kilden tæt på?
Prøv påstanden af, før du stoler på den
En kilde kan være sympatisk og stadig tage fejl. Derfor skal hver væsentlig påstand have mindst ét uafhængigt holdepunkt: et dokument, en anden person uden forbindelse til den første, eller en observation du selv har gjort på stedet. Jo mere påstanden bærer din historie, desto stærkere skal støtten være.
Nogle gange kan du ikke bekræfte noget. Så er du nødt til at vælge: Lad udsagnet udgå, eller skriv tydeligt, at det kommer fra én kilde og ikke er efterprøvet. Det sidste er redeligt, men kræver, at du ikke bygger din vinkel på netop dét udsagn.
Vær særligt opmærksom på tal, datoer og citater gengivet fra tredje led. Det er her, små unøjagtigheder vokser sig store. Spørg efter dokumentet bag tallet, og hør kilden, om du har forstået det rigtigt, inden du skriver det.
Mød motivet med nysgerrighed, ikke mistænksomhed
At undersøge en kildes motiv er ikke det samme som at mistænke den. De fleste, du møder, vil gerne fortælle noget, de selv synes er vigtigt, og det er helt legitimt. Spørgsmålet er blot, om du som skribent ved, hvorfor de fortæller det netop nu og netop til dig.
Du kan stille det direkte og venligt: Hvad håber du, at en reportage kan bidrage med? Svaret er ofte afslørende, uden at det behøver føles som en forhør. Notér ordlyden, så du bagefter kan vurdere, om kilden vil informere eller påvirke.
Husk også dine egne motiver. Hvis du på forhånd har en yndlingsvinkel, vil du let favorisere de kilder, der bekræfter den. Skriv vinklen ned som en hypotese, og lad kilderne udfordre den.
Skriv vurderingen ind i dine feltnotater
En vurdering, der kun findes i hovedet, forsvinder, når du skal skrive. Derfor lærer vi at sætte en lille kildenote ved hver person i feltnotaterne: hvem, hvilken slags kilde, hvad der er bekræftet, og hvad der står tilbage. Fem linjer rækker som regel.
Når du senere opbygger reportagen, kan du slå op i noterne og se, hvilke udsagn der kan stå som fakta, hvilke der skal tilskrives kilden, og hvilke der bør udelades. Det sparer dig for at gætte, og det gør det lettere at forklare dine valg, hvis nogen spørger.
Opdater noten, når du får ny viden. En kilde, der virkede uafhængig om mandagen, kan om onsdagen vise sig at have en tilknytning, du ikke kendte til. Så skal vurderingen revideres, ikke forsvares.
- Kildetype og tilknytning
- Hvad er bekræftet, og hvad mangler
- Hvordan udsagnet skal tilskrives i teksten
Øv dig på en kilde i denne uge
Vælg en person eller organisation, der har udtalt sig offentligt om noget lokalt i efterårets debatter, og gennemgå dem med tjeklisten. Skriv svar på de tre ben, find mindst ét uafhængigt holdepunkt for en påstand, og lav en kildenote på fem linjer.
Gør det gerne sammen med en medstuderende, og sammenlign jeres konklusioner. Uenighed er værdifuld, for den viser, hvor skønnet kommer ind, og hvor tjeklisten kan præciseres.
Efter få gange bliver spørgsmålene en rutine, du stiller uden at tænke over det. Det er målet: at vurdere kilden automatisk, før du beslutter, hvor meget den skal fylde.
God kildevurdering er ikke en barriere, du skal igennem, men en vane, der gør din reportage mere redelig. Spørg, hvem kilden er, gennemgå troværdighed, motiv og uafhængighed, prøv påstanden af, og skriv vurderingen ned. Du behøver ikke finde perfekte kilder, kun forstå dem godt nok til at gengive dem rimeligt. Det er en færdighed, du træner, og den bliver hurtigere for hver gang.
