Hvad der er ændret i modulet
I efteråret har jeg gennemgået den tjekliste, du arbejder med i Kildevurdering, og ændret den på to punkter. Listen er blevet kortere, og rækkefølgen er en anden. Tidligere startede du med at tjekke, om oplysningerne kunne bekræftes andetsteds. Nu starter du med at spørge, hvorfor kilden fortæller dig det, den fortæller.
Ændringen kommer af, hvad jeg har set i undervisningen. Når eleverne begyndte med bekræftelse, endte de ofte med at lede efter en anden person, der sagde det samme, og regnede det for tilstrækkeligt. Men to kilder, der hænger sammen, er stadig én slags kilde. Ved at stille motivspørgsmålet først bliver du opmærksom på sammenhængen, før du bruger tid på at gå i ring.
De tre spørgsmål i den nye rækkefølge
Tjeklisten bygger nu på tre spørgsmål, som du stiller i samme rækkefølge hver gang. Det første handler om motiv: hvad vinder eller taber kilden ved, at du tror på den. Det andet handler om nærhed: har kilden selv set eller oplevet det, eller gengiver den, hvad andre har sagt. Det tredje handler om uafhængighed: kan du nå frem til det samme ad en vej, som ikke går gennem kilden.
Rækkefølgen er valgt, fordi hvert spørgsmål gør det næste skarpere. Kender du motivet, ved du bedre, hvad du skal lede efter, når du vurderer nærheden. Og først når du har set på begge dele, giver det mening at søge uafhængig bekræftelse. Under hvert spørgsmål er der plads til en kort begrundelse i dine egne ord, så du kan se din tænkning tilbage.
- Motiv: hvad har kilden at vinde eller tabe?
- Nærhed: hvem har selv set eller oplevet det?
- Uafhængighed: kan du nå samme resultat uden om kilden?
Hvorfor motivet kommer først
Et motiv gør ikke en kilde upålidelig. En medarbejder, der fortæller om sin arbejdsplads, har ofte en interesse, og alligevel kan oplysningerne være præcise. Pointen er, at du skal vide, hvilken vej kilden læner sig, så du kan veje udsagnet derefter. En kilde uden synligt motiv er ikke nødvendigvis neutral, den er blot sværere at gennemskue.
I øvelserne arbejder du med små, konkrete eksempler: en pressemeddelelse, en brugeranmeldelse og et udsagn fra en interviewet. Til hver skriver du ét sætningspar om motivet, før du går videre. Det virker mærkeligt de første gange, men de fleste oplever, at de hurtigt bliver hurtigere til at høre, hvornår noget er sagt for at overbevise snarere end for at oplyse.
Nærhed: set selv eller hørt andre steder fra
Det andet spørgsmål er det, mange springer over, fordi svaret føles indlysende. Men der er stor forskel på en person, der stod i rummet, og en person, der har fået det fortalt dagen efter. Begge kan være oprigtige, og begge kan tage fejl, men de kan tage fejl på forskellig måde. Førstehåndskilden husker måske selektivt, andenhåndskilden gengiver et allerede farvet billede.
I modulet træner du at skelne ved at stille opfølgende spørgsmål: hvor var du, da det skete, hvem andre var der, hvornår fik du det at vide. Svarene skriver du ind i kildekortet, så du bagefter kan se, hvor mange led der ligger mellem hændelsen og dit notat. Jo flere led, desto mere forsigtigt formulerer du dig i teksten.
- Hvor var kilden, da det skete?
- Hvem andre var til stede?
- Hvornår og fra hvem fik kilden det at vide?
Uafhængighed og hvad du kan nøjes med
Det tredje spørgsmål er det mest tidskrævende, og derfor er listen blevet bygget, så du ikke behøver at nå helt til bunden hver gang. Er motivet tydeligt og nærheden svag, kan du nogle gange beslutte, at kilden ikke kan bære en påstand alene, og at du enten må finde mere eller formulere dig med forbehold. Det er en gyldig afgørelse, og den skal stå i dine notater.
Uafhængighed betyder ikke, at du skal finde en modpart til alt. Det betyder, at du kan pege på mindst én vej til samme oplysning, som ikke løber gennem den kilde, du undersøger: et dokument, en registrering, en observation på stedet eller en anden person med eget kendskab. Kan du ikke det, skriver du det ned, og så ved du, hvor svagt eller stærkt udsagnet står.
Sådan bruger du den nye liste i dit arbejde
Du kan bruge listen på to måder. Til research før en tur ud af huset bruger du den hurtigt på hver kilde, du overvejer, og sorterer efter, hvem der skal kontaktes først, og hvem der kun skal bruges som baggrund. Efter et interview bruger du den grundigere på de udsagn, du overvejer at citere, og noterer, hvad der mangler.
Listen er et redskab til at tænke med, ikke et skema, der giver et facit. To elever kan komme frem til forskellige vurderinger af samme kilde og begge have gode grunde. Det vigtige er, at begrundelsen er skrevet, så en anden kan følge den. Hvis du har spørgsmål til den nye rækkefølge, er du velkommen til at tage dem op i undervisningen.
Den nye tjekliste er kortere, men kræver, at du tænker dig om i en bestemt rækkefølge: motiv, nærhed og uafhængighed. Det giver dig et fast udgangspunkt, når en kilde virker overbevisende, og det gør dine begrundelser lettere at læse for andre. Jeg ser frem til at høre, hvordan den virker i dine øvelser. Søren Kjeldsen, underviser i kildevurdering.
