Fem fejl i interviewforberedelsen og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl, jeg ser hos elever på kurset, er en spørgeliste fyldt med lukkede spørgsmål. Et spørgsmål som 'Var du glad for beslutningen?' giver et kort svar og lader dig selv stå med det næste spørgsmål. Kilden kan sige ja, og så er samtalen stoppet, før den er begyndt.

I øvelsesarket i modulet Interviewforberedelse omskriver du hvert lukket spørgsmål til et åbent. Det kan være så enkelt som at skifte 'Var det svært?' ud med 'Hvad var det sværeste ved forløbet, og hvorfor?'. Du mærker hurtigt forskellen, når en anden elev læser spørgsmålet op i rollespillet.

Et godt tegn er, at du ikke kan gætte svaret på forhånd. Hvis du allerede ved, hvad kilden vil sige, så spørg om noget andet eller bed om et konkret eksempel. Åbne spørgsmål kræver, at kilden fortæller, og det er fortællingen, du skal bruge til reportagen senere.

Husk også, at et åbent spørgsmål ikke behøver at være langt. Korte formuleringer som 'Fortæl mig om' eller 'Hvordan gik det til?' virker ofte bedst, fordi de ikke lægger ord i munden på kilden.

• Omskriv ja/nej-spørgsmål til åbne spørgsmål
• Bed om et konkret eksempel i stedet for en holdning
• Hold spørgsmålene korte

Nogle elever møder op med femogtyve spørgsmål og føler sig godt rustet. I praksis ender de med at læse op fra papiret og glemmer at lytte. En interviewguide er ikke en tjekliste, der skal afvikles fra top til bund, men et kort over de emner, du vil omkring.

Jeg beder eleverne dele guiden i tre eller fire emner og skrive to eller tre nøglespørgsmål under hvert. Resten er opfølgning, som du finder undervejs. Begynd med noget let og kendt, så kilden falder til ro, og gem de mere ømtålelige spørgsmål til midten, når der er opbygget tillid.

Afslut gerne med et åbent spørgsmål som 'Er der noget, jeg ikke har spurgt om, som du synes, jeg bør vide?'. Det giver ofte det bedste citat i hele samtalen. Under rollespillet øver vi netop dette: at slippe papiret et øjeblik og følge kildens tråd, uden at miste overblikket over de emner, du kom for.

• Del guiden op i få emner
• Skriv kun nøglespørgsmål ned
• Afslut med et åbent afsluttende spørgsmål

Den tredje fejl handler om research. Hvis du ikke har læst, hvad kilden tidligere har sagt eller gjort, spilder du tiden på spørgsmål, som kilden allerede har besvaret mange gange. Det virker uforberedt og kan koste dig kildens velvilje. Du behøver ikke vide alt, men du skal kende det grundlæggende.

Brug det, du lærte i modulet Baggrundsresearch, til at lave en kort profil af kilden: rolle, tidligere udtalelser, og hvad der er uklart. Markér to eller tre steder, hvor du faktisk mangler svar, og byg spørgsmålene omkring dem. Så bruger du samtalen på det, som kun kilden kan fortælle.

Det betyder ikke, at du skal vise din viden frem. Du skal bruge den til at stille bedre spørgsmål. Hvis kilden siger noget, der afviger fra det, du har læst, kan du roligt følge op med en neutral formulering som 'Jeg har forstået det sådan, at, kan du uddybe?'.

• Lav en kort profil af kilden
• Find to eller tre punkter, hvor du mangler svar
• Brug viden til bedre spørgsmål, ikke til at vise dig frem

Mange problemer opstår ikke i selve interviewet, men i aftalen forud for det. Hvis kilden ikke ved, hvad samtalen skal bruges til, hvor lang tid den tager, eller om den bliver optaget, kan stemningen kuldsejle allerede i døren. Aftalen er en del af forberedelsen, ikke en formalitet.

Skriv en kort besked, hvor du præsenterer dig, fortæller at du er elev på en uddannelsesplatform, hvad temaet er, og hvor længe du forventer at bruge. Husk at nævne, at du gerne vil optage lyden, og spørg om det er i orden. Skriv også, hvordan citater bliver brugt, og om kilden kan se sine udtalelser igennem.

På jurhixo er vi tydelige over for kilderne: det er en øvelse i undervisningen og ikke en aktiv nyhedsredaktion. Det skal du også sige klart. Redelighed over for kilden starter her, og den klare aftale gør samtalen roligere for jer begge.

• Fortæl formål, tidsforbrug og tema
• Spørg om tilladelse til optagelse
• Vær tydelig om, hvad citaterne bruges til

Den sidste fejl er at springe øvelsen over. Spørgsmål, der ser fine ud på papir, lyder ofte kluntede, når de siges højt. Rollespil i par er den hurtigste måde at opdage det på, fordi din makker kan fortælle, hvor hun mistede tråden, eller hvilket spørgsmål der føltes som et forhør.

Til rollespillet bytter I roller, så du også mærker, hvordan det er at sidde på kildens stol. Mange opdager, at pauser er ubehagelige, men vigtige. Lad dem stå et par sekunder, så kommer det uddybende svar ofte af sig selv. Camilla giver konkret feedback på din lytning og dine opfølgninger.

Øv også de første tredive sekunder: hvordan du hilser, forklarer formålet og stiller første spørgsmål. En rolig start sætter tonen for resten. Efter rollespillet reviderer du guiden og noterer, hvad du vil gøre anderledes. Næste gang går forberedelsen hurtigere, og du går ind i samtalen med mere ro.

• Øv spørgsmålene højt i par
• Byt roller og mærk kildens position
• Øv de første tredive sekunder særskilt

Når du har rettet de fem fejl, er der stadig en sidste ting, som mange glemmer: at gennemgå forberedelsen en sidste gang dagen før. Læs guiden igennem, tjek at du har dine aftaler på skrift, og læg optager, notesblok og ekstra batterier frem. Det lyder trivielt, men det fjerner en del af nervøsiteten.

Skriv også en enkelt sætning om, hvad du håber at få ud af samtalen. Den sætning hjælper dig, hvis kilden går på sidespor, og du skal beslutte, om du følger tråden eller vender tilbage til dit emne. Den er et anker, ikke en facitliste.

Efter interviewet kan du sammenligne guiden med det, der faktisk skete. Hvilke spørgsmål gav de bedste svar? Hvilke blev aldrig brugt? Den lille eftertanke gør dig bedre til næste forberedelse, og over tid bliver det en vane, du ikke tænker over.