Spørgsmålet, der kommer igen og igen
Hver gang et nyt hold går i gang med modulet om interviewforberedelse, kommer det samme spørgsmål, ofte allerede i første uge: Hvor meget skal jeg egentlig have klart, før jeg kontakter min kilde? Det lyder enkelt, men bag det gemmer sig både nervøsitet og et ønske om at gøre tingene ordentligt.
Mit svar er sjældent et tal. Du er klar, når du kan forklare i to sætninger, hvad dit interview skal bruges til, og når du har en skriftlig plan, du kan ændre, uden at miste tråden. Det er hverken en perfekt spørgeliste eller en færdig vinkel. Det er en arbejdsplan, der gør dig rolig nok til at lytte.
Her i den midterste del af efteråret er mange i gang med deres første øvelsesinterview, og spørgsmålet melder sig igen. Derfor samler jeg svaret her, så du kan vende tilbage til det, når du står med din egen guide foran dig.
Start med formålet, ikke med spørgsmålene
Mange begynder med at skrive spørgsmål ned, fordi det føles som fremdrift. Men spørgsmål uden formål bliver til en samtale, der går i alle retninger. Skriv først, hvad du vil vide efter interviewet, som du ikke ved nu. Brug en enkelt side, og læs den højt for dig selv.
Når formålet står klart, falder spørgsmålene lettere på plads. Du kan sortere dem i tre bunker: dem, der skal besvares, for at din reportage hænger sammen, dem, der giver farve og eksempler, og dem, du kun stiller, hvis tiden rækker. Den sortering gør dig fleksibel, hvis kilden uventet kun har tyve minutter.
I øvelsesarkene på kurset arbejder vi netop med denne rækkefølge. Du udfylder formålet først og får feedback på det, før du rører ved selve spørgsmålene. Det sparer mere tid, end de fleste tror, når de starter.
- Formulér formålet i højst to sætninger
- Skriv, hvad du endnu ikke ved
- Sortér spørgsmål efter vigtighed
Hvordan interviewguiden bør se ud
En interviewguide er ikke et manuskript. Den er en støtte, du kan kigge på, når tankerne forsvinder. Jeg anbefaler en side med få emner i en logisk rækkefølge og kun enkelte ordrette spørgsmål, typisk åbningen og de svære spørgsmål, hvor ordvalget betyder noget.
Åbne spørgsmål som starter med hvordan, hvorfor eller fortæl om giver kilden plads til at uddybe. Lukkede spørgsmål har også deres plads, især når du skal have en dato, et navn eller en bekræftelse på plads. Pointen er at vide, hvornår du bruger hvad.
Læg gerne et par pauser ind i guiden. Det kan virke underligt at planlægge stilhed, men netop de sekunder efter et svar giver ofte de mest ærlige uddybninger. Camilla Brandt træner det i rollespillene, og de fleste elever bliver overraskede over, hvor meget en pause giver.
- Emner frem for fulde sætninger
- Ordrette spørgsmål kun, hvor ordvalget tæller
- Plan for pauser og opfølgning
Aftalerne med kilden, før I mødes
Forberedelse handler ikke kun om dig selv. En stor del er at aftale rammerne med kilden på forhånd: hvor længe interviewet varer, hvor I mødes, om du må optage, og hvad interviewet skal bruges til. Skriv det i en kort besked, så ingen er i tvivl bagefter.
Det er også her, du afklarer, om kilden vil læse citater igennem eller blot vil vide, hvornår reportagen er færdig. Vær ærlig om, hvad du kan love. Det er bedre at sige, at du ikke kan love ændringer i vinklen, end at give indtryk af kontrol, du ikke har.
Mange elever overser denne del, fordi den føles administrativ. Men en kilde, der ved, hvad der sker, svarer mere åbent. Tillid opstår i forberedelsen, ikke først i selve samtalen.
- Varighed, sted og optagelse aftales skriftligt
- Fortæl, hvad interviewet skal bruges til
- Lov kun det, du kan holde
Øv dig højt, før det gælder
Den hurtigste måde at finde svage spørgsmål på er at sige dem højt. Spørgsmål, der ser fine ud på papir, bliver ofte lange, dobbelte eller ledende, når de skal udtales. Prøv dem af på en medstuderende, og bed om at få at vide, hvor de blev forvirrede.
I rollespillene på kurset spiller en anden elev kilden, og du får lov at prøve både åbningen og de ubehagelige spørgsmål. Bagefter taler vi om, hvad der virkede, uden at bedømme dig som person. Det handler om håndværket.
Du behøver ikke gentage rollespillet mange gange. Én gennemgang med ærlig feedback ændrer typisk din guide mere end tre ekstra timer alene ved skrivebordet. Prøv at optage dig selv, hvis du ikke har nogen at øve med.
Hvornår er du klar nok?
Tilbage til det oprindelige spørgsmål. Du er klar nok, når du kan svare ja til nogle få ting: Jeg ved, hvorfor jeg interviewer netop denne kilde. Jeg har en guide, jeg tør afvige fra. Kilden kender rammerne. Jeg har prøvet de sværeste spørgsmål højt.
Du bliver aldrig helt klar i den forstand, at intet kan overraske dig, og det skal du heller ikke. Et interview, hvor alt går efter planen, er ofte et interview, hvor du ikke lyttede nok. Forberedelsen skal give dig ro til at følge det uventede.
Hvis du stadig er i tvivl, så vent en dag og læs din guide igen med friske øjne. Det afslører som regel, hvad der mangler, og hvad der kan skæres væk.
- Formålet kan siges i to sætninger
- Guiden kan ændres undervejs
- Rammerne er aftalt med kilden
Svaret på det mest stillede spørgsmål er altså ikke en mængde, men en tilstand: du ved, hvad interviewet skal give, du har en bøjelig plan, og kilden ved, hvad der venter. Resten lærer du ved at gøre det. Tag dit første øvelsesark frem, start med formålet, og lad spørgsmålene komme bagefter.
